Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Eventuelt lægehjælp. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Synligt stof i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand og giv vand eller mælk til ikke-bevidstløse personer. Fremkald om muligt opkastning. Skyl atter munden med vand og giv vand eller mælk. Lægehjælp. |
| Forslag til læge | Arsen påvirker cellemetabolismen ved at hæmme svovlholdige enzymer.
Ved forgiftning kan gives dimercaptoravsyre (DMSA), der virker som antidot ved at kompleksbinde arsen. Komplekset udskilles renalt. Ved påvirket nyrefunktion må behandlingen suppleres med plasmaferese. Dosis DMSA til voksne og børn: 10 mg per kg legemsvægt hver 8. time i 5 døgn, eventuelt længere afhængig af blodkoncentration og urinudskillelse. Ved behandling ud over 5 døgn reduceres dosis til 10 mg per kg legemsvægt hver 12. time. Dimercaptopropansulfonat (DMPS) kan anvendes i stedet. Ved alvorlig forgiftning bør hæmodialyse overvejes. Efter indtagelse bør ventrikelaspiration og -skylning med 2-300 ml vand, eventuelt indgivelse af aktivt kul, overvejes. Cave: Elektrolytforstyrrelser, kredsløbsforstyrrelser, lever- og nyreskade samt polyneuritis i efterforløbet. Efter indånding er der fare for lungeødem. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. |
